Workshop med Jooks

Den 17. november afholder Rap Akademiet workshop med rapperen Jooks, som  tidligere har været medlem af det danske rap-kollektiv Rent Mel. Gruppen har udgivet de to albums Langt om længe(1999) og Ingen stress (2004).
I juni 2009 debuterede han som solokunstner med albummet Priviligeret, der udkom på ArtPeople. Pladen indeholder blandt andet radiohittet Hun vil ha’ en rapper.
Albummet blev godt modtaget af den danske musikpresse. Soundvenues anmelder roser ham for at leve op til de store forventninger og kalder hans flow for suverænt og melodiøst. Også DRs musikanmelder finder de store ord frem:
“Vi har at gøre med et superseriøst og til tider overlegent album med holdninger og masser af kant, der både vil tilfredsstille det brede publikum og det mere korslagte hiphop-publikum.”
Sted: Rap Akademiet
Dato: 17. november
Tid: Yderligere informationer er på vej

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Workshop med Sandra Johnston

Workshop med forfatter Mads Mygind

Blackout spiller til åbningen af ‘Sculpture by the Sea’-udstillingen